Indhold

Føl et strejf af basket-storhed med et par Air Force 1-sneakers

Hvis du tilhører majoriteten af den danske befolkning, hvad fodtøj angår, så ejer du helt sikkert et eller flere par sneakers. Det er nemlig ganske enkelt umuligt at komme uden om lige præcis denne type produktkategori, når det kommer til moderne tiders skomode. Sneakers er efterhånden blevet et vidt begreb, og der findes eksemplarer i alle design og prisklasser, og alle de store skoproducenter har forsøgt sig på sneakers-markedet.

Det er da heller ikke svært at forstå, hvor den store popularitet kommer fra. Sneakers er garant for en god komfort. Selvfølgelig er der forskel, og det forudsætter naturligt nok, at du vælger et par, der passer dine fødder. Men generelt er komforten høj.

Derudover er sneakers blevet én stor legeplads for kunstnere og designere. Således er det altså blevet kreativitetens kampplads, og som forbruger gør det jo blot, at du har et vanvittigt stort udvalg af forskellige design at vælge imellem. Og vi skal ikke glemme, at de helt afdæmpede sneakers-design fortsat er vældigt populære og altid tilgængelige.

Siger man ”sneakers” siger man nærmest automatisk også ”Nike”. Det store sko- og tøj-brand er nemlig en af de helt store spillere – ja, hvis ikke den største – på markedet for sneakers, og deres innovative tilgang til at udvikle nye produktlinjer, lige siden sneakers-sko så dagens lys, har været definerende for, hvor sneakers-moden er endt i dag.

I starten af 1980’erne lancerede Nike eksempelvis deres Air Force 1-sko, som var designet til datiden amerikanske basketball-stjerner. Skoen var lavet med en tyk sål – der i øvrigt stadig den dag i dag er kendetegnende for skoen – der skulle give spillerne lidt ekstra i højden. Med den tykke sål kom også en god og komfortabel stødabsorbering, og således blev Air Force 1 altså lynhurtigt meget populære.

Siden gik Air Force 1-skoen sin sejrsgang i hiphop-miljøet, og i vor tid er det altså blevet et modeikon. Komforten er stadig i top og designet har konstant udviklet sig, så du nu kan finde Air Force 1-sko i alle tænkelige farver og design.

Nikes ikoniske sko har utroligt mange forskellige forhandlere. På nettet gør Streetwear Evolution meget ud af at præsentere de populære sko for deres kunder, og de lokker endda med, at du kan få lov til at købe et par helt unikke Air Force 1-sko.

Det unikke opstår ved, at du kan vælge at få et par sko håndmalet. I det tilfælde vil der altså blive håndmalet et par Air Force 1-sko på din bestilling, hvorfor leveringstiden er en smule længere end normalt, og din fortrydelsesret ikke er gældende.

Til gengæld får du altså et par helt unikke sko med ét af mange forskellige design. Eksempelvis ”Bee”- eller ”Van Gogh”-designet.