Store størrelser – små bogstaver
Når du køber Zizzi tøj, får du smart tøj i store størrelser, men med meget færre X’er foran bogstaverne. Zizzis størrelser starter ved S – men en Zizzi small svarer til størrelse 42. Deres tøj går helt op til størrelse 62, så der er rig mulighed for at finde plus size kjoler, uanset hvilken størrelse du bruger.
Det lyder måske som en lille ting, men det kan gøre meget for selvtilliden at kunne købe tøj i størrelse S eller M, som passer til din krop, i stedet for en XL, der sidder forkert. Plus size tøj er også designet til at klæde en kurvet kvindekrop. Der er fokus på smukke snit og flatterende udskæringer og længder.
Smart og trendy plus size tøj
Tøj i store størrelser behøver ikke være kedeligt kone-tøj. Der findes efterhånden mange brands, der fokuserer på at lave smart og moderigtigt tøj til kvinder med former. Modetøjet følger tidens trends, materialer, prints og farver, men er lavet til at passe dig, der er mere kurvet end den gennemsnitlige mannequin. Derfor sidder tøjet godt på din krop og har en behagelig pasform – noget af det vigtigste er nemlig, at du føler dig godt tilpas i tøjet.
Fokusér på dine kvaliteter
Når du skal klæde dig på, er der ingen grund til at pakke dig ind i løstsiddende eller sort tøj, bare fordi du ikke er en størrelse 32. Det drejer sig bare om at trække fokus derhen, hvor du gerne vil have det. Hvad er du glad for ved dig selv?
Har du verdens smukkeste håndled, bør du vælge noget med ¾ ærmer og eventuelt tage et enkelt armbånd på. Måske er du virkelig glad for dine attributter, så skal du lede efter en bluse eller kjole med en speciel halsudskæring, og hvis du har flotte ben, vil du se knaldgodt ud i et par stramme bukser.