Fremtidens medarbejdere har styr på projektledelse
I dagens Danmark lever vi i et projektsamfund. Dette vil sige, at megen opgaveløsning er projektbaseret og ofte tværfaglig og involverer mange forskellige interessenter. I og med at der også kræves tværfaglige teams til at løse disse projektopgaver og der kræves megen koordinering af opgaverne, tidsplaner og interessentmøder, er der mere end nogensinde før brug for medarbejdere, der kan deres projektledelses ABC. Dette kan både være i form af en rendyrket projektlederstilling, hvor dette er den primære opgave, men det kan også være som redskaber og viden, der hører med til en anden form for stilling. Uanset hvad, er det påkrævet, at fremtidens medarbejdere har styr på projektledelse for at kunne navigere i og håndtere alle disse komplekse projekter, som mange arbejdspladser arbejder med.
Et kursus i projektledelse er vejen frem
Hvad gør man så, som leder eller medarbejder, når man skal håndtere alle disse komplekse projekter og har brug for særlige værktøjer hertil? Ja, så anbefaler vi at man tager et kursus i projektledelse, der giver metoder og redskaber til at kunne styre en praksis, der ofte kan være både krævende, udfordrende og kompleks. Der tilbydes både kurser i den internationalt anerkendte PRINCE2 projektlederuddannelse samt andre former for projektlederkurser. Disse giver et solidt fundament til at kunne håndtere mange interessenter på én gang, styre stramme tidsplaner og deadlines, afholde teammøder og være daglig leder for projektmedarbejdere, kvalitetssikre indholdet løbende samt mange andre opgaver, der tilstøder undervejs.
Projektledelse er ledelse
Det har før været underkendt i nogle brancher, at projektledelse rent faktisk er en ledelsesopgave. Det er projektlederen, der skal styre alle medarbejdere, kunder og interessenter sikkert igennem projektet som helhed samt projektets delfaser. Derfor er det også vigtigt, at denne funktion bliver anerkendt af projektets parter som en ledelsesfunktion, eftersom dette kan være afgørende for, om projektlederen får mandat til at styre projektet som det skal. På et projektleder-kursus får man dermed også denne faglige selvtillid, så man kan træde ind i rollen som projektets leder, og dermed også lede de projektmedarbejdere, der bidrager til projektets løsning og gennemførsel.
Få et projektledernetværk at sparre med
Man kan godt være meget alene i rollen som projektleder og på projektlederkurset får man også et netværk af ligesindede, som man holde kontakt med og sparre med efterfølgende. Det kan være guld værd, når man i det daglige møder diverse udfordringer i projektets mange faser. Vel mødt på projektlederkurset.