Indhold

Det handler om at automatisere virksomhedens processer – og dermed spare penge

Er du nysgerrig på at få automatiseret en række arbejdsprocesser i din virksomhed? Det kan være en klar fordel at se på procesoptimering i virksomheden. Det gælder indenfor alle afdelinger; salg, marketing, administration, lager, indkøb osv. Der kan være flaskehalse, der kan blive løst, og arbejdstid der kan blive brugt på andre og mere spændende opgaver.

Spar penge på at investere i et ERP-program

Der kan være betydelige besparelser at hente ved at investere i et ERP-program til sin virksomhed. At frigive arbejdstid til at kunne håndtere eksempelvis flere ordrer eller bruge tiden på mere spændende og salgsfremmende aktiviteter, er en klar fordel og typisk noget, der kan ses på bundlinjen. Du kan læse mere omkring hvad ERP er her.

Ved at investere i et nyt ERP-program kan der også opnås besparelser ved ikke at skulle have store udgifter ved at vedligeholde et ældre ERP programmer. Måske anvender man mange konsulenttimer på udvikling og vedligehold af et ældre system – i stedet kan man som virksomhed se på at investere pengene i et nyt system og dermed udnytte potentialet i det nye program. Oftest er der nye og moderne funktioner, man kan tage i brug i virksomheden. Det kan være indenfor marketing, salg, Business Intelligence, økonomistyring osv. Generelt kan der være fordele at opnå ved de administrative arbejdsprocesser i virksomheden. Her kan opnås tidsbesparelser med et nyt ERP-system. Derudover kan der være flaskehalse, man kan undgå indenfor lager, indkøb, produktion mv., når man udnytter mulighederne med et nyt ERP-system.

Processer omkring udsendelse af tilbud, ordrer og fakturaer kan eksempelvis automatiseres med et nyt ERP-system. Man kan også vælge at integrere sit ERP-system til webshoppen eller en marketingplatform for at få det fulde overblik over samlet data, se på nøgletal og KPI’er mv.

Processen med at styre indkøb kan også optimeres med et nyt ERP-system. Her kan man sætte automatisk genbestilling op, køre systemet op imod leverandører for at gøre levering mere smidigt og få et bedre overblik over lagerbeholdning og leveringsdatoer.

Tag især et kig på Microsoft Dynamics 365 Business Central

Har du en virksomhed, der har brug for styring af sager, tidsregistrering og ressourcer, så er ERP systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central (programmet hed tidligere Microsoft Dynamics NAV og Navision) også en gevinst for din virksomhed. Her har programmet som standard programfunktionalitet til at styre sager, ressourcer og tidsregistrering. Ønsker man en mere avanceret tidsregistrering, kan der tilkøbes tillægsløsninger til dette. Tillægsløsningerne er integreret til Microsoft Dynamics 365 Business Central. Med programmet kan man disponere over ressourcer, f.eks. maskiner og personer og styre fakturering og forbrug (timer, indkøb mv.) på en sag. Det giver et godt overblik og gør det nemmere at håndtere projekter.

ERP-programmet Dynamics 365 Business Central kan integreres til andre systemer, og man kan også arbejde i programmet fra en app, hvis man eksempelvis anvender smartphone eller tablet til sit arbejde. Dette kan være smart for bl.a. sælgere og medarbejdere, der ofte kører ud til kunder, f.eks. montører, elektrikere, håndværkere, konsulenter mv.