Derfor skal du bruge en advokat, når du køber bolig
Står du og skal til at købe fast ejendom, så er der en masse ting, du skal forholde dig til. Og da de fleste af formaliteterne ved en ejendomshandel er juridisk baserede, ja, så kræver det at du enten selv beskæftiger dig med jura, eller år juridisk assistance, for at det hele er til at forstå.
Ellers skal du i hvert fald bruge en masse timer på at sætte dig ind i forskellige regler og processer, som en ejendomshandel i høj grad er bygget op omkring.
Men det kan være en tung omgang at skulle overskue hele processen, så derfor kan vi varmt anbefale dig, at du rådfører dig med en juridisk partner.
Hvad hjælper advokaten med ved en ejendomshandel?
Når du har en juridisk sparringspartner tilknyttet dit boligkøb, så kan denne rådgiver hjælpe dig med at gennemgå købsaftalen og andre relevante dokumenter.
Det kan også være hjælp til at udarbejde samt tinglyse skødet samt kontrol af refusionsopgørelsen, og i det hele taget være din troværdige backup når handlen skal godkendes.
Desuden kan du også benytte dig advokaten til at varetage dialogen mellem banken og ejendomsmægleren, så du er helt ude af de formelle drøftelser angående boligkøbet. Og så kan du naturligvis også få hjælp til at forhandle prisen på ejendommen gennem advokaten.
Husk på advokatforbeholdet
Det forholder sig sådan, at du indenfor en uge efter, at du har underskrevet købsaftalen, kan fortryde handlen, hvis der nu skulle komme nogle uventede forhindringer i vejen. Dog koster det dig 1% af den samlede købesum, som du skal betale til modparten i kompensation for den annullerede handel.
Når du får en advokat til at bistå dig i handlen, og advokaten af den ene eller anden grund ikke kan godkende handlen, så er der tale om et advokatforbehold, hvor advokaten kan annullere handlen efter at købsaftalen er underskrevet, uden at du skal betale kompensation til sælger.
Dermed er advokaten altså din juridiske sikkerhed for, at alt er fuldstændig som det skal være, når du køber en bolig, hvilket gør, at du forhåbentlig kan sove en anelse bedre om natten.
Nu er du klar til dit første boligkøb
Vi håber, at du med denne artikel er blevet en smule klogere på, hvorfor du bør alliere dig selv med en sagkyndig rådgiver i juridisk regi, når du foretager dit boligkøb. På den måde forløber alle processer fuldstændig som de skal, og du behøver ikke bekymre dig om unødvendige problemstillinger, da din juridiske samarbejdspartner vil påtage sig dette ansvar.